23948sdkhjf

Brdr. A&O Johansen nedjusterer

På baggrund af omsætningsudviklingen i den forløbne del af 2. kvartal 2007 nedjusterer Brødrene A & O Johansen A/S resultatforventningerne for 2007 fra ca. 150 mio. kr., som meddelt i delårsrapport for 1. kvartal 2007, til ca. 110 mio. kr. før skat.
I delårsrapporten for 1. kvartal 2007 udtrykte ledelsen en forventning om, at det høje aktivitetsniveau inden for byggebranchen ville fortsætte resten af 2007. Denne vurdering blev foretaget på baggrund af, at markedet i 1. kvartal 2007 udviklede sig i henhold til forventningerne.

I den forløbne del af 2. kvartal 2007 er omsætningsudviklingen mindre end budgetteret, og denne skuffende udvikling forudsættes nu at fortsætte resten af året.

Som planlagt vil der fortsat blive afholdt betydelige omkostninger til implementering af ny ITplatform samt udvikling på logistikområdet. Tilpasning af øvrige omkostninger til de herskende markedsforhold er iværksæt, men vil først få effekt i 4. kvartal 2007 og slå fuldt igennem i 1. kvartal 2008.

Selskabets delårsrapport for 1. halvår 2007 offentliggøres den 28. august 2007.

Kilde: Brødrene A&O Johansen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078