23948sdkhjf

Tømrermester skifter mening og betaler bøde

Tømrermester Jim Jensen A/S vælger at acceptere bøde i kartelsagen for at kigge fremad
Som den 12 af de 28 sigtede virksomheder i det såkaldte byggekartel har Tømrermester Jim Jensen A/S, Rødovre, valgt at betale en bøde. Det skriver Licitationen.

Det er kun en måned siden, at indehaveren Jim Jensen bedyrede sin uskyld og fortalte, at han ville tage sin sag til retten.

- Jeg fastholder min uskyld. Vi har handlet i god tro, er ikke skyldig i karteldannelse og kan ikke tro, at vi har været på kant med konkurrencelovgivningen. Men det handler om, hvordan man skal bruge sin energi. Det giver rigtig dårlig energi at skulle slås i retten i måske et par år og bruge penge på advokatomkostninger. Det er bedre at bruge energien på at skabe godt arbejde og gode arbejdspladser, siger han til Licitationen.

Jim Jensen A/S, der har 30 ansatte, fik oprindeligt et bødeforelæg på 400.000 kroner. Det har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) siden reduceret til 300.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109