23948sdkhjf

Vejle som mikropolzone

Byggeri for milliarder skal forvandle Vejle fra stor provinsby til mikropol, der kan ses fra månen.
Et isbjerg med rigtig sne og løjper midt i Vejle! Et helt unikt butiks- og oplevelsescenter med en 225 meter lang skibakke, bibliotek, spændende butikker, rum til kreative erhverv og cafeer.

Og lidt derfra – ved Idrættens Hus - et center for kultur, sundhed og idræt - et konference- og messecenter og indendørs super-golfbane, der matcher det bedste i Danmark.

- Det er bare nogle af de spændende og unikke projekter, der i de kommende år skal være med til at omdanne Vejle fra provinsby til mikropol, fortæller Vejles borgmester Leif Skov.

Vejle skal kunne ses fra månen – det har længe været mottoet. Vejle Byråd vil nu for alvor lægge vægt bag dette motto og sammen med private investorer planlægger kommunen, at der bl.a. i Mikropolzonen i Vejle bygges for flere milliarder kr. i de kommende år, siger Leif Skov.

Vejle nr. 1 i byudvikling
Med Mikropolzonen er bystrategien for Vejle klar, tilføjer Erik Dahl-Rasmussen.

- Vi vil give Vejle by en markant profil, så den skiller sig ud fra andre byer. Vi vil være nr. 1 i byudvikling og byeksperimenter. Derfor fornyer og forbedrer vi Vejle, så den blive unik i europæisk sammenhæng. Vi udvikler byen yderligere - så den bliver en attraktion i sig selv med masser af mennesker og oplevelser, som tiltrækker dem, der vil udfordres, og dem der er med til at give byen dynamik.

Vejle har i mange år arbejdet med bystrategier for den” komplette” by, hvor byens aktiviteter samles i stedet for at sprede dem. Med de nye planer for Mikropolzonen trædes der yderligere på speederen i Vejle, understreger Vejle Kommunes tekniske direktør Erik Dahl-Rasmussen.

Investeringer for milliarder i Mikropolzonen
- Vejle Kommune er en stærk og dynamisk kommune, der er med til at sætte dagsordenen for udviklingen langt ud over det østjyske område. Vi venter ikke på udviklingen, men går aktivt efter at få investorer til at interessere sig for byen, understreger borgmester Leif Skov.

- Og det er lykkedes i rigt mål. I de sidste 8 år kan vi se, at kommunen har investeret knap 600 mio. kr. i Vejle by, og i samme periode har private investeret over 1,7 mia. kr. Og fremover bliver det endnu mere interessant.

- Vejle Byråd kan ikke udvikle Vejle by alene, kun gennem samarbejde med ambitiøse virksomheder, organisationer, institutioner og borgere, understreger borgmester Leif Skov, og fortsætter:

- Vi har været så heldige, at flere private firmaer og organisationer har henvendt sig til os, og de er kommet med gode ideer til udvikling af området. Det gælder bl.a. CVU Lillebælt, DGI huse & haller og Vejle Boldklub, Steen & Strøm og Munkebjerggruppen.

Vi vil gerne skabe fælles succeser, og det kræver målrettet arbejde og ikke mindst flere strategiske investeringer fra Vejle Kommune”, konkluderer borgmesteren.

De næste 8 til 10 år forventer vi at investere ca. 1 mia. kr. i veje, anlæg og offentlige bygninger. Samtidig har vi beregnet, at de private projekter, der er undervejs, vil betyde, at der kommer private investeringer for over 6 mia. kr. alene i Vejle by, slutter Leif Skov.

Kilde: Vejle Kommune - www.vejle.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125