23948sdkhjf

Plus på bundlinien trods brand

Den københavnske arkitektvirksomhed KHR Arkitekter er kommet ud af 2006 med plus på bundlinien, på trods af at virksomhedens lejede lokaler brændte ned midt i regnskabsåret.
KHR Arkitekters lejede lokaler nedbrændte midt i regnskabsåret. Det eneste fysiske aktiv, der ikke gik til under branden, var virksomhedens IT-back up, der befandt sig uden for virksomheden. Derfor var det muligt at genetablere sig i midlertidige lokaler, således virksomheden kunne fortsætte sin drift relativt hurtigt.

Af virksomhedens regnskab fremgår det, at der skal mere end en brænd til for at slå virksomheden af pinden, idet året resultat endte på knap 1,7 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med et resultat på godt 1,9 mio. kr. året før.

Endvidere ses det, at nettoomsætningen har været større i 2006 end i 2005, idet den endte på godt 49,5 mio. kr., hvilket er knap 5 mio. kr. mere end året før.

Forventninger til 2007
Virksomheden blev i februar 2007 genetableret i permanente lokaler, og produktionsapparatet er igen fuldt intakt.
Indtjeningen for 2007 forventes mindst at være på niveau med 2006, og selskabet forventer fortsat at have god likviditet.

Kilde: KHR Arkitekter a/s, Årsrapport 2006.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078