NCC får boligordre til en halv milliard kroner
NCC har i dag indgået aftale om at opføre 383 boliger i Vallensbæk. Ordren til NCC er på 507 millioner kroner.
Boligerne opføres i totalentreprise og arbejdet ventes igangsat 1. september 2007. Byggeriet er aftalt til at stå færdigt 1. juli 2011. Under den fire år lange byggeperiode venter NCC, at omkring 100 egne og underentreprenørers medarbejdere vil være beskæftiget med arbejdet.
Kilde: NCC - www.ncc.dk