23948sdkhjf

Lønudviklingen gennem vinterhalvåret 2006/07

Lønstigningstakten for arbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed er aftaget
Lønstigningstakten for arbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed er aftaget fra 3. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007. Det viser, at tilgangen af arbejdskraft fra udlandet er den ventil, som har taget toppen af trykket på arbejds-markedet og sikret en tilfredsstillende lønudvikling, når vi tager den rekordhøje bygge- og anlægsaktivitet i betragtning, fortæller specialkonsulent cand. polit. Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 steg timefortjenesten for arbejderne med 3,8% efter at være steget med 4,0% fra 4. kvartal 2005 til 4. kvartal 2006 og med 4,8% fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006.

I 1. kvartal 2007 var årsstigningen i timefortjenesten for funktionærer ved bygge- og anlægs­virk­somhed 3,3%. Det var lidt mere end i både 4. kvartal og 3. kvartal 2006, hvor årsstigningstakten var 2,8%.

Timefortjenesten for arbejdere og funktionærer, taget under ét, i bygge- og anlægsbranchen steg med 3,7% i 1. kvartal 2007 i forhold til året før. Det var samme stigningstakt som i 4. kvartal 2006, men mindre end i 3. kvartal 2006, hvor årsstigningen var 4,3%.

På hele DA-området var årsstigningen i timelønnen for arbejdere og funktionærer under ét 3,4% i 1. kvartal 2007 mod 3,2% i både 4. kvartal og 3. kvartal 2006.

- Når lønningerne er steget mere inden for byggeriet end på hele DA-området, så hænger det sammen med, at væksten i byggeaktiviteten har været større end væksten i økonomien som helhed, slutter Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111