23948sdkhjf

FLSmidth's første kvartal i 2007

Bestyrelsen for FLSmidth & Co. A/S har behandlet og vedtaget delårsrapport for januar-marts 2007. Omsætningen steg med 63% og resultatet før skat med 177% i forhold til samme periode sidste år.
Bestyrelsen for FLSmidth & Co. A/S har behandlet og vedtaget delårsrapport for januar-marts 2007, der er aflagt i
overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som er godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Delårsrapportens hovedkonklusioner er:

Resultatudvikling i 1. kvartal 2007

Ordreindgangen udgjorde 4.192 mio. kr. i 1. kvartal 2007 (1. kvt. 2006: 4.534 mio. kr.), og Ordrebeholdningen udgjorde ved udgangen af 1. kvartal 2007 18.854 mio. kr. (ultimo 2006: 18.264 mio. kr.) .

Omsætningen steg med 63% til 3.764 mio. kr. i 1. kvartal 2007 fra 2.307 mio. kr. i samme periode sidste år.

Resultat før skat (EBT) steg med 177% til 319 mio. kr. i 1. kvartal 2007 fra 115 mio. kr. i samme periode sidste år.
Pengestrømme fra driftsaktivitet (fortsættende aktiviteter) udgjorde 223 mio. kr. i 1. kvartal 2007 mod 299 mio. kr. i samme periode sidste år.

Forventninger til 2007
Forventningerne til cementmarkedet i 2007 opjusteres til ca. 100 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (ekskl. Kina) fra tidligere 80-90 mio. årstons.

FLSmidth & Co. opjusterer forventningerne til årets omsætning til 17-19 mia. kr. mod de tidligere udmeldte 16-18,5 mia. kr.

Kilde: FLSmidth - www.flsmidth.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093