Fra rebslageri til international løftegrejsvirksomhed
Pr. 1. juni 2007 skifter Vojens Tovværk A/S navn til CERTEX DANMARK A/S.
- Firmanavnet harmonerer dog ikke længere med det, vi beskæftiger os med i dag, og for vores udenlandske forretningsforbindelser har det gamle navn været svært at udtale.
For over 100 år siden blev der produceret tovværk på adressen i Vojens, men i dag beskæftiger firmaet sig med løfte- og håndteringsudstyr fremstillet af blandt andet kæder og stålwirer. Af andre kernekompetencer kan nævnes fremstilling af kundespecifikke løfteværktøjer – blandt andet løfteåg, vacuumløsninger og ergonomiske løfteværktøjer til afhjælpning af manuelle tunge løft.
På virksomhedens afdeling i Vejen fremstilles mekaniske, hydrauliske og elhydrauliske løfteværktøjer, som afsættes i såvel Danmark som i udlandet.
- Kunderne kommer fra næsten alle brancher, og med den fornødne viden og tekniske kompetence vi har, forsøger vi altid at finde den optimale løsning for kunden, fortæller Niels Lund Andersen.
Virksomheden er ejet af den svenske koncern Axel Johnson International AB og tilhører Certex-gruppen, som er en række nordeuropæiske selskaber indenfor løftegrejsbranchen.
Kilde: Certex Danmark A/S