Fyrede finder hurtigt nye jobs
Formand for Dansk Byggeri forudser, at Skanska får problemer med at holde på de fyrede medarbejdere, der trods massefyringer og lukninger af afdelinger i koncernen, stadig har en del entrepriser at færdiggøre.
- Skanska har brug for folk til at lave sine entrepriser færdige, men jeg tvivler på, at man kan holde på de ansatte, når de kan få job i firmaer, der kan sikre deres fremtid, siger Povl Christensen.
Blandt de fyrede medarbejdere hos Skanska er der ikke pessimisme at spore, og helt bag på medarbejderne kom fyringerne da heller ikke, da man så småt var blevet advaret på forhånd.
Og den generelle holdning er, at et ny job – næsten – hænger på træerne.