Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Peer Kisbye, medstifter og partner i bygherrerådgivningsfirmaet V2C, er indtrådt i bestyrelsen.
Læs også: Abeo styrker bestyrelsen
Ason A/S
Jan Preisler er indtrådt i bestyrelsen hos Ason A/S i stedet for Karsten Gudmand-Høyer (kilde: BIQ.dk).
Ason A/S er en entreprenør, som beskæftiger sig med total-, hoved- og fagentrepriser inden for nybyggeri, renovering og byfornyelse.
JCN Bolig
Teknisk chef Benny Maagaard og regionschef Lars Adamsen er indtrådt som medejere hos JCN Bolig.
Læs også: JCN Bolig udvider ejerkredsen
Søndergaard Nedrivning
Torben Christiansen er blevet ansat som leder af Søndergaard Nedrivnings nye afdeling i Slagelse (kilde: Børsen).
Søndergaard Nedrivning er specialiseret i nedrivning og miljøsanering.
Terex Material Handling
Jann Rene Hansen er blevet udnævnt til direktør hos Terex Material Handling i stedet for Carsten Duus.
Terex Material Handling, det tidligere Demag Cranes & Components er leverandør af kran- og logistikløsninger til industri, vindenergi, kraft/varme og håndværk.