23948sdkhjf

Kør hjem på gule plader

Dansk Byggeri foreslår nu, at reglerne for varevogne forenkles, så beskatningsforholdene for håndværkerens varevogn sidestilles med de lempeligere regler for specialindrettede varebiler. Det betyder, at håndværkere vil kunne køre direkte fra hjemmet til de skiftende arbejdssteder.
Gardinmontøren må køre fra hjem til arbejdssted, fordi varebilen er specialindrettet. Men også andre håndværkere bruger deres bil som værksted og til transport af materialer. De bliver imidlertid beskattet, hvis bilen ikke er specialindrettet. Nu vil Dansk Byggeri have ligestillet almindelige varebiler med de specialindrettede.

- Vi skal have en forenkling af de nuværende regler for varebiler på gule plader. Det er anvendelsen og ikke indretningen, som bør være afgørende. Jeg har derfor bedt skatteminister Kristian Jensen om at tage affære i denne sag, fordi de nuværende regler er en pestilens i dagligdagen for en meget stor del af de danske håndværkervirksomheder, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri.

Forslaget fra Dansk Byggeri går ud på at fjerne beskatningen af medarbejdernes transport i varebil mellem hjem og de skiftende arbejdssteder.

- Vi ved, at de nuværende beskatningsregler er et stort problem for de mange håndværkere, der kører fra hjemmet og til skiftende byggepladserne, og som er afhængige af værktøjer og materialer i firmabilerne. For det første er der en betydelig risiko for, at medarbejderne ikke vil eller kan yde virksomhederne den nuværende fleksibilitet, hvilket vil føre til faldende effektivitet i opgaveløsningen og en fordyrelse for kunderne. For det andet vil det kunne føre til faldende mobilitet hos medarbejderne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser set i lyset af den nuværende arbejdskraftmangel i bygge- og anlægsbranchen, skriver Dansk Byggeris direktør, Jens Klarskov, i et åbent brev til skatteministeren.

I øjeblikket bliver kørsel imellem hjem og arbejde i en erhvervsregistreret bil betragtet som privatkørsel, og når privatkørslen foregår i en firmabil, så skal den, ifølge skattereglerne, beskattes. Undtaget er de varevogne, der er specialindrettede, fx med fastmonterede hylder.

- Men lad os nu få forenklet reglerne og få fokus på arbejdsfunktionen og bilens anvendelse i stedet for de kropumulige regler om specialindretning, slutter Jens Klarskov.


Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079