”Fartplanen” holder på ny hal i Hjørring
Rejsegilde på Fortuna Hjørring og kommunens fælleshal.
Sådan betegnede direktør Henrik Pedersen fra totalentreprenør HP Byg byggeriets tidsplan ved rejsegildet mandag eftermiddag.
Hallen på 2500 kvadratmeter skal nemlig stå færdig allerede i slutningen af juli, så håndværkerne har travlt.
Nord Energi Boxen skal nemlig være ”spisetelt” for 15.000 unge fodboldspillere to gange om dagen til fodboldturneringen Dana Cup.
Tidligere Fortunamanager John Robert Larsen glædede sig ved rejsegildet over, at den nye hal afløser det telt, som Dana Cup i mange år har brugt.
Fortunas næstformand Lissy Strier Poulsen og borgmester Arne Boelt sagde i taler tak til håndværkerne.
Fortuna Hjørring ejer to tredjedele af hallen, mens kommunen ejer sidste tredjedel.
Hallen koster i alt 15 millioner kroner. Fortunas storsponsor Nord Energi har skudt to millioner kroner i projektet gennem sin fond.
Hallen kan desuden bruges til både idræt og koncerter.