23948sdkhjf

12 fagentrepriser: Sygehus på vej med stort nybyggeri

Nykøbing F. Sygehus skal frem mod slutningen af 2017 udbygges for at blive et af Region Sjællands fire store akutsygehuse.
Sygehuset inviterer interesserede entreprenører til et informationsmøde. Her vil krav til prækvalifikation blive præsenteret.

Det store byggeprojekt på Nykøbing F. Sygehus vil blive udbudt i 12 fagentrepriser i stedet for totalentreprisen.

- Vi håber med dette tiltag, at mange lokale firmaer på Sjælland og Lolland-Falster er interesserede i at blive en del af vores tilbygningsprojekt, siger Michael Værnhøj Jørgensen, stabschef på Nykøbing F. Sygehus.

- For at støtte op om vores valg af udbudsform, indbyder vi alle interesserede til et informationsmøde, hvor vi vil præsentere de krav, vi stiller til at blive prækvalificerede. Vi håber på at se rigtig mange, da vi gerne vil have så mange kvalificerede som muligt til at byde på vores byggeri.

Informationsmødet finder sted torsdag 5. februar 2015 klokken 14.00 i kantinen på Nykøbing F. Sygehus, Fjordvej 15.

Byggeriet er første etape af en forventet fuld udbygningsplan for sygehuset med i alt 253 nye sengepladser med dertilhørende nyt behandlingsafsnit for operation og billeddiagnostik.

Fakta om byggeriet
Intensivafsnit med 10 senge på terrænniveau
Akut observationsafsnit med 18 senge på terrænniveau
Etablering af 24-27 sengepladser på 1. sal
Råhusetage på 2. sal
Forberedelse for 3. sal
Sengevask i kælderniveau
Forbindelsesgang mellem nybyggeri og eksisterende akutafdeling i terrænniveau
Totalrådgivere på opgaven er White Arkitekter A/S med Lyngkilde A/S som underrådgiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093