23948sdkhjf

Ny byggeri-direktør i Orbicon

Med erfaring fra flere store byggeprojekter i bagagen indtræder Henrik Klinge nu i Orbicons direktion som ny byggeri-direktør.
Det er for alvor begyndt at gå frem igen efter krisen, og med ansættelsen af Henrik Klinge pr. 1. februar sigter Orbicon nu mod at øge sin markedsandel inden for byggeområdet.

Henrik Klinge er uddannet civilingeniør (1981) og HD i økonomi (1983) og kommer senest fra en stilling som markedsdirektør i Niras.

Tidligere har han blandt andet været direktør for byggeri i Alectia og administrerende direktør i Kuben, så det er en erfaren herre med et stort netværk i byggebranchen, som nu skal stå i spidsen for byggeri i Orbicon. Af større opgaver har han blandt andet været ansvarlig for arbejdet på Novo Nordisk nye hovedkvarter og Multimediehuset i Aarhus.

Som byggeri-direktør skal Henrik Klinge være med til at udvikle byggeriforretningen, finde de rigtige samarbejdspartnere og teams samt de projekter, som Orbicon i særlig grad kan være med til at gøre til succeshistorier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126