Installationsbranchen i top
Med 20 lærlinge for hver 100 svende er det installationsbranchen, som uddanner relativt flest lærlinge i virksomhederne, lyder det fra Tekniq.
Hos Tekniq, der repræsenterer 2.800 virksomheder i installationsbranchen, tager man konklusionerne med et gran salt:
- Opgørelsen er så teoretisk, at man glemmer det faktum, at virksomheder må have opgaver i ordrebøgerne for at kunne beskæftige medarbejdere og på længere sigt tro på fortsat omsætning og indtjening – ellers er der ikke grundlag for at indgå uddannelsesaftaler af op til mere end fire års varighed, siger underdirektør i Tekniq, Tina Voldby.
Installationsbranchen uddanner i dag 20 lærlinge for hver 100 svende. Det gør det til den branche, som uddanner relativt flest lærlinge i virksomhederne.
- Alligevel tror jeg, at vi kan uddanne endnu flere og
Lærlinge i installationsbranchen
Antal lærlinge pr. 100 svende:
- VVS-branchen: 14,3
- Elbranchen: 24,6
- Installationsbranchen under ét: 20,3
skabe flere gode praktikpladser. Sidste år var der da også en meget stor vækst i antallet af indgåede uddannelsesaftaler, fordi branchen ser behovet for flere dygtige faglærte medarbejdere, og fordi der i årene siden krisen er indgået færre uddannelsesaftaler end i årene med vækst, lyder det fra Tina Voldby.
Antal lærlinge pr. 100 svende:
- VVS-branchen: 14,3
- Elbranchen: 24,6
- Installationsbranchen under ét: 20,3
I Tekniq hæfter man sig ved, at analysen dokumenterer, at der er stor forskel på, hvor gode erhvervsskolerne er til sikre, at eleverne får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Blandt andet forsømmer flere skoler at hjælpe elever med at søge praktikpladser uden for de større byer.