23948sdkhjf

El-branchen i top

Med over 24 lærlinge for hver 100 svende uddanner el-branchen flest lærlinge i virksomhederne, lyder det fra Tekniq.
Der er basis for 34.000 ekstra lærepladser i danske virksomheder. Det anslår analysen "Praktikpladspotentialet og benchmarking af erhvervsskolernes praktikpladsformidling”, som Undervisningsministeriet har offentliggjort i dag.

Hos Tekniq, der repræsenterer 2.800 virksomheder i installationsbranchen, tager man konklusionerne med et gran salt:

- Opgørelsen er så teoretisk, at man glemmer det faktum, at virksomheder må have opgaver i ordrebøgerne for at kunne beskæftige medarbejdere og på længere sigt tro på fortsat omsætning og indtjening – ellers er der ikke grundlag for at indgå uddannelsesaftaler af op til mere end fire års varighed, siger underdirektør i Tekniq, Tina Voldby.

El-branchen uddanner i dag over 24 lærlinge for hver 100 svende. Det gør det til den branche, som uddanner relativt flest lærlinge i virksomhederne.

- Alligevel tror jeg, at vi kan uddanne endnu flere og
Lærlinge i installationsbranchen
Antal lærlinge pr. 100 svende:
- Elbranchen: 24,6

- VVS-branchen: 14,3

- Installationsbranchen under ét: 20,3
skabe flere gode praktikpladser. Sidste år var der da også en meget stor vækst i antallet af indgåede uddannelsesaftaler, fordi branchen ser behovet for flere dygtige faglærte medarbejdere, og fordi der i årene siden krisen er indgået færre uddannelsesaftaler end i årene med vækst, lyder det fra Tina Voldby.

I Tekniq hæfter man sig ved, at analysen dokumenterer, at der er stor forskel på, hvor gode erhvervsskolerne er til sikre, at eleverne får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Blandt andet forsømmer flere skoler at hjælpe elever med at søge praktikpladser uden for de større byer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078