Psykiatriske boliger kan skifte bydel
Nye oplysninger får økonomiudvalg til at droppe Aars Vest som hjemsted for 60 psykiatriske boliger
Projektmagerne, der vil lave et stort institutions, og sportsprojekt i Aars Vest kan ånde lettet op: 60 boliger kommer ikke og optager en væsentlig del af pladsen. Arkivfoto: Lars Pauli, NORDJYSKE
- Vi har fået nye oplysninger, som vi er nød til at forholde os til. Blandt andet at to virksomheder ligger så tæt på Aars Vest-området, at de kan pålægges støjdæmpende foranstaltninger, hvis der opføres boliger. Som jeg ser det - og oplever økonomiudvalget - betyder det, at Aars Vest er droppet, siger økonomiudvalgets formand, borgmester Knud Kristensen (K).
I stedet er en ellers droppet placering kommet i spil igen. Det er en kommunalt eget grund bag Messecenter Vesthimmerland og firmaet Lyngsø. Den ejer kommunen.
Landboauktionerne i Aars ser dog stadig ud til at være favorit. Også regionen - som skal betale størstedelen af regningen for projektet - er interesseret i den, fortæller Knud Kristensen.