23948sdkhjf

Rudersdal: Tre skoler undersøges nærmere for PCB

16 skoler og institutioner i Rudersdal er nu gennemgået for, om der kan være risiko for PCB. Tre skoler skal undersøges nærmere i første omgang.
I forbindelse med Rudersdal Kommunes planlagte PCB-screening er 16 skoler og institutioner i efteråret 2014 gennemgået for PCB-risiko. Tre skoler, nemlig Trørødskolen, Nærum Skole og Sjælsøskolen skal undersøges nærmere, fordi det er bygninger med mange elastiske fuger og termoruder opført i perioden 1965-1974, hvor anvendelsen af PCB var mest udbredt. Det skriver Rudersdal Kommune på sin hjemmeside.

De nærmere undersøgelser består af luftprøver af indeklimaet, der giver svar på, om Sundhedsstyrelsens anbefalede værdier er overskredet. Undersøgelserne foretages af rådgivningsfirmaet Golder Associates, som har viden og ekspertise på området.

- Jeg er tryg ved, at vi nu får undersøgt PCB-niveauet på de tre skoler. Vi ønsker at sikre et godt indeklima på alle vores skoler og institutioner og følger undersøgelserne meget nøje. Vi ved, at PCB ikke udgør nogen akut sundhedsfare, og at PCB i indeklimaet i nogle tilfælde kan nedbringes markant med mere udluftning og rengøring. Nu får vi undersøgt PCB-niveauet til bunds og sætter gang i de nødvendige foranstaltninger, siger borgmester Jens Ive.

Trørødskolen, Nærum Skole og Sjælsøskolen undersøges og gøres færdig én ad gangen i nævnte rækkefølge. Undersøgelserne og de eventuelle renoveringer foretages etapevis for at kunne evaluere og udnytte erfaringerne til at finde de mest langsigtede og holdbare løsninger. Alt afhængig af PCB-forekomst og renovering, vurderer man, at de tre skoler kan gennemgås i løbet af 2015.

PCB-screeningen i Rudersdal bygger videre på erfaringerne fra Skovlyskolen og Børnehuset Frederik Clausens Vænge, hvor man har nedbragt PCB-niveauet, der enkelte steder lå lidt over Sundhedsstyrelsens grænseværdi.


[b]Fakta om PCB i Rudersdal [/b]
16 skoler og institutioner er undersøgt, hvoraf det vurderes, at tre skoler kan være i risikozonen for at have PCB-koncentrationer, der overstiger de anbefalede værdier. Resten vurderes til at have en begrænset risiko for PCB.
PCB udgør ingen akut sundhedsfare. I nogle tilfælde kan PCB i indeklimaet klares med mere udluftning og rengøring, mens det i andre situationer kan blive nødvendigt at renovere dele af bygningen.
De fleste miljøfarlige PCB-stoffer som vi bliver udsat for i hverdagen, får vi gennem maden, mens indeklimaet spiller en mindre rolle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114