23948sdkhjf

Kæmpekraner i syv kilometer lang kortege

22 køretøjer kører med 60 km/t. på motorvej i retning mod Hirtshals
22 køretøjer indgår i en syv kilometer lang kortege, der fredag formiddag med 60 kilometer i timen snegler sig fra Aarhus ad motorvejen til Hirtshals for sluttelig at parkere på stranden ved Tversted.

Køretøjerne kommer fra kranvirksomheden BMS A/S med hovedsæde i Nørresundby, og køreturen sker primært for at kunne optage en reklamefilm til brug for markedsføring på det europæiske marked.

- Vi vil gerne opfattes som en europæisk projektvirksomhed, der adskiller sig fra andre ved dels at stille med de bedste og mest driftssikre lifte, men også med at tilbyde forarbejdet i forbindelse med opgaverne, siger divisionsdirektør hos BMS, Ib Steffensen. Der kan være tale om at sikre, at luftledninger ikke kommer i vejen, at de nødvendige køreplader er på plads, at eventuelle tilladelser til opgaven er på plads.

Kortegekørslen fredag er tjekket hos politiet, og den foregår indenfor færdselslovens rammer, oplyser Ib Steffensen. Køretøjerne, der normalt har base i virksomhedens afdelinger i Rødovre, Odense, Kolding, Aarhus og Nørresundby, bevæger sig nordpå med en indbyrdes afstand på 300 meter.

I kortegen indgår BMS’s fire største kraner, der har en arbejdshøjde på 103 meter.
Læs mere om: BMS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109