23948sdkhjf

Byggebeskæftigelsen på højeste niveau i fem år

Men Dansk Byggeri giver på ny naturens rasen og politiske tiltag æren for stigningen og forventer et markant fald i 2015.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at byggebeskæftigelsen i 2014 har befundet sig på det højeste niveau i fem år.

Men ifølge erhvervsorganisationen Dansk Byggeri skyldes stigningen primært midlertidige effekter fra stormvejr samt den nu ophørte Boligjobordning. Væksten i dansk økonomi er simpelthen ikke stærk nok til at bære et opsving, lyder meldingen fra Dansk Byggeri en pressemeddelelse.

- Stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2014 skyldtes først og fremmest flere renoveringer af de almene boliger og de mange udbedringer efter stormene Allan og Bodil, samt at mange flere husstande benyttede sig af BoligJobordningen, vurderer chefanalytiker Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri og uddyber med henvisning til Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra oktober:

- Den økonomiske vækst er for svag til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet, som omfatter nybyggeri og renoveringer af boliger og erhvervsbygninger, og derfor forventer vi et markant fald i beskæftigelsen på omkring 5.000 personer fra 2014 til 2015.

Anlægsentreprenører fører an
På baggrund af data fra Danmarks Statistik oplyser Dansk Byggeri, at der per medio november i fjor var 153.500 beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til, at der i gennemsnit var beskæftiget 148.400 arbejdere, funktionærer og mestre i bygge- og anlægsbranchen i året – 4.000 flere end i 2013 og det højeste niveau i de seneste fem år.

Fordelt på brancher var udviklingen fra tredje til fjerde kvartal generelt præget af små udsving. Størst stigning var der hos anlægsentreprenørerne med en fremgang på 4,7 procent, mens beskæftigelsen hos tømrermestrene faldt 2,8 procent.

I forhold til året før steg beskæftigelsen hos anlægsentreprenørerne med 15,9 procent i faktiske tal, svarende til 2.500 personer.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093