23948sdkhjf

Op mod 100 boliger på vej i Ebberød

Første etape af et nyt projekt med boliger til borgere med særlige behov går nu i gang. ”Mennesket i centrum” er nøgleordet for det netop offentliggjorte vinderprojekt.
JJW Arkitekter har i samarbejde med Balslev Rådgivende Ingeniører og Force 4 Architects vundet konkurrencen om udviklingsplan for op mod 100 nye boliger i botilbud til borgere med særlige behov i Ebberød, Rudersdal Kommune.

Byggeriet opføres i tre etaper, og teamet er nu i gang med projekteringen af den første, som består af 44-46 boliger. Her har det vindende team også til opgave at yde teknisk totalrådgivning. Første etape, der har et areal på 4.100 m², forventes færdiggjort i 2017. Projektets samlede areal udgør 8.000 m².

Graduerede fællesskaber
I det nye byggeri er der arbejdet med graduering af offentlighedsgrader, så beboerne alt efter behov, formåen og lyst kan vælge at deltage i et større fællesskab eller alternativt trække sig tilbage til mere private rum. Opdelingen af boenhederne i flere selvstændige huse organiserer borgernes verden i mindre, overskuelige størrelser for at sikre, at beboerne føler sig trygge, uanset hvor de er.
Udover at være et hjem for borgere med særlige behov skal Botilbud Ebberød også være en velfungerende og attraktiv arbejdsplads. Derfor har man i disponeringen af de enkelte bygninger forsøgt at smelte boliger og arbejdspladser sammen på en måde, så borgernes privatliv og ret til selvbestemmelse respekteres.

Janne Sælan Halskov fra JJW Arkitekter, har været engageret i Ebberød-opgaven siden ideudviklingsfasen. Hun fortæller, at rollen som totalrådgiver har givet tegnestuen mulighed for at optimere de enkelte løsninger:

- I Ebberød er vi ansvarlige for arkitekturen, økonomien og processerne. Det ser vi som klar fordel for projektet, da vi på denne måde kan sikre, at forholdet mellem kvalitet og ressourcer konstant afvejes, så vi skaber de bedst mulige boliger indenfor det givne budget. Med hensyn til processerne er det både selve byggeriet, men i lige så høj grad brugerinddragelsen, vi har taget hånd om. Det giver os mulighed for at kombinere tegnestuens viden om boliger til mennesker med særlige behov med førstehåndsudsagn fra interessenterne, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094