23948sdkhjf

Universitet henter teknisk direktør i Niras

Direktøren for Niras’ byggerådgivning i Vestdanmark skal være ny teknisk direktør på Aalborg Universitet.
Den 1. februar tiltræder 54-årige Mogens Møller som direktør for Teknisk Forvaltning på Aalborg Universitet.

Han er uddannet bygningsingeniør samt HD i afsætningsøkonomi og i organisation og kommer til det nordjyske med stor erfaring i at lede byggeprojekter fra idé til drift. Således har han har arbejdet for Niras siden 1990, senest som direktør med ansvar for Niras’ byggerådgivning vest for Storebælt samt i Stavanger.

- Jeg vil gerne prøve kræfter med udvikling og drift af en større ejendomsportefølje, og Aalborg Universitet er jo dynamoen for udvikling og vækst i Nordjylland, så det gør jobbet endnu mere interessant, siger Mogens Møller.

Som direktør i Niras har han blandt andet haft ansvaret for rådgivning i forbindelse med byggeprojekter som de nye universitetshospitaler i Aalborg og Aarhus, CBS Kilen – Copenhagen Business School på Frederiksberg, Musikkens Hus samt idræts- og kulturcentret Gigantium i Aalborg.

Som direktør for AAU’s tekniske forvaltning kommer Mogens Møller til at stå i spidsen for driften af AAU’s bygninger og anlæg på universitetets campus-områder i Aalborg, København og Esbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.667