23948sdkhjf

Sådan reducerer du fejl og mangler i byggeriet

Ny vejledning fra Værdibyg indeholder eksempler på effektive metoder til at reducere fejl og mangler i et byggeprojekt.
Over 70 byggefolk var mandag samlet til lancering af den nye vejledning, "Afleveringsprocessen" fra Værdibyg. Den nye vejledning kommer med en række anbefalinger og forslag til effektive metoder, der forbedrer den afsluttende proces frem mod afleveringen af et byggeri.

Målet er, at mindske antallet af fejl og mangler ved overdragelse af færdige byggerier.

- Vi håber med denne nye vejledning at give byggeriet nogle nemme værktøjer til at undgå de største faldgruber ved afleveringen af byggerier. Danmark er desværre blandt de lande i Europa, der har flest fejl og mangler ved aflevering af byggeri, og det ønsker vi at hjælpe til med at få nedbragt, siger Rolf Simonsen, sekretariatschef for Værdibyg.

Om Værdibyg
Værdibyg er et tværgående brancheinitiativ, der har eksisteret siden 2008 med formålet om at skabe øget kvalitet og produktivitet i byggeriet gennem vejledninger til bedre og fælles byggeprocesser.

Bag Værdibyg står Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske ARK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, BAT Kartellet og Tekniq.

Der er indtil nu udgivet 17 vejledninger, der alle kan hentes gratis på www.vaerdibyg.dk
Før-gennemgang fanger mange fejl
Som en del af afleveringsprocessen anbefaler Værdibyg, at før-gennemgang bliver en fast del af afleveringsprocessen af et byggeri. Før-gennemgang er en dialog og proces mellem bygherre og entreprenør op til afleveringen, der sikrer færre fejl og mangler.

Vejledningen giver gode råd til hvordan parterne undgår at drukne i registrering, og hvad man skal huske ved overdragelsen fra entreprenør til bygherre samt overleveringen fra bygherre til brugere.

- Hvis jeg må pege på ét sted, hvor parterne nemt og med stor succes kan ændre på deres afleveringsproces, er det ved at indføre før-gennemgang. De fleste vil opleve, at den fanger rigtigt mange af de fejl og mangler, der ellers vil være på overdragelsesdagen, siger Rolf Simonsen.

Byggebranchen sætter pris på Værdibyg
Værdibyg er på få år blevet en succes i byggebranchen, viser nylig undersøgelse fra konsulentvirksomheden Damvad.

Mere end 3/4 af undersøgelsens bygherrer, entreprenører, rådgivende ingeniører og arkitekter vurderer således, at Værdibygs arbejde er relevant for dem og deres virksomhed, og 60-80 pct. af dem vurderer, at Værdibygs vejledninger fungerer godt.

Find vejledningen "Afleveringsprocessen" på Værdibygs hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093