23948sdkhjf

El-installatører bidrager til den grønne omstilling

20 procent af renoveringsopgaverne, el-installatører udfører, har helt eller delvis energioptimerende mål. Det viser en undersøgelse fra Energistyrelsen.
En stor del af el-installatørernes renoveringsarbejde er energioptimerende. Det viser en ny undersøgelse, som Energistyrelsen står bag. Det skriver installator.dk.

Mere end en tredjedel af renoveringer foretaget i bygninger har en effekt på energiforbruget. Renoveringerne foretages i høj grad på bygningens ydre, herunder vinduer, tag og facade. I alt udgør de energiforbedrende tiltag 43 procent af det samlede renoveringsomfang.

Kort tilbagebetalingstid
Renoveringer af installationer udgør dog også en del af energioptimeringerne. For el-installatørernes har 8,9 procent af renoveringsopgaverne energieffektivisering som hovedmål. Samtidig er 11,3 procent af renoveringsopgaverne styring og automatik, et området der tit har energioptimerende resultater.

- Der har længe været fokus på klimaskærmen, men flere og flere danskere har fået øjnene op for, at de ved at renovere deres installationer opnår en stor besparelse ganske hurtigt. Hvis man kigger på tilbagebetalingstiderne, så er de ofte væsentlig kortere, hvis man renoverer tekniske installationer fremfor eksempelvis husets tag eller vinduer, siger afdelingschef hos Tekniq, Simon O. Rasmussen, til installator.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109