23948sdkhjf

Idealcombi lukker Oslo-kontor

De norske aktiviteter skal fremover styres fra Danmark, og Norge vil i fremtiden blive betragtet som et nichemarked.
Efter en god start med flere projekter i Norge valgte Idealcombi i slutningen af 2012 at åbne kontor og showroom i Oslo. Nu har den danske vinduesfabrik imidlertid valgt at lukke afdelingen i den norske hovedstad.

Årsagen er, at markedet ikke er så bredt, som Idealcombi forventede, da beslutningen om at åbne i Oslo blev truffet for to år siden. Ifølge Claus Winter, der er direktør for salg, marketing og service, skyldes det første og fremmest de kulturelle forskelle i byggeskik fra Danmark til Norge.

- I Norge foreskrives alle de rigtige ting i projekterne, men man har ikke en kontrolinstans, der sikrer, at det også bliver gennemført. Derfor er den norske byggebranche i høj grad dikteret af pris, og det hverken kan eller vil vi ikke være en del af. Samtidig er markedet i udpræget grad præget af lokalpatriotisme, fortæller han til Building Supply.

Vil arbejde selektivt med de rigtige kunder
Idealcombi har på den baggrund valgt at lukke afdelingen og opsige størstedelen af de norske ansatte. Tre medarbejdere, der havde base i Danmark inden åbningen i Oslo, er trukket tilbage til København, hvorfra de arbejder videre med det norske marked. Det bliver dog i et noget mindre setup end hidtil:

- Markedet er ikke så bredt for os, som vi forventede i starten. Vi tror fortsat på en fremtid i Norge, men der vil være tale om en lille niche, hvor pris og kvalitet følges ad. Vi går fra et setup med kapacitet til at honorere alle de store entreprenører til at arbejde med nogle få udvalgte – primært i og omkring Oslo, forklarer Claus Winter.

Han tilføjer, at beslutningen om at arbejde selektivt med de rigtige kunder allerede har vist sig positiv. Således er Idealcombi netop valgt som leverandør på en stor byggesag med 250 lejligheder i Oslo.

Idealcombi vil fortsat være repræsenteret i Norge ved landechef Lars Michael Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094