Regelcirkus bremser kommunale solceller
85 procent af landets kommuner har opgivet planerne om solcelleanlæg, afslører en ny undersøgelse. Årsagen er nye regler, der stiller kommunerne dårligere end regioner og staten ved opsætningen og afregningen for solcelleanlæg.
Af En af årsagerne er, at staten i starten af 2013 meddelte, at kommunale solcelleanlæg var omfattet elforsyningsloven og dermed skulle sidestilles med et kraftvarmeværk. Det betyder, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for hvert enkelt solcelleanlæg, der bliver opført - uanset størrelse. Samtidig modregnes et eventuelt overskud i bloktilskuddet til kommunen.
Alene på baggrund af de nye regler anslår 94 procent af teknik- og miljøcheferne, at det ikke længere giver økonomisk mening for kommunerne at opstille solcelleanlæg.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet oprettede dog en dispensationspulje på 20MW, hvor solcelleanlæg ikke skulle gøres til selskaber. Kommunerne havde dog planlagt solcelleanlæg for næsten det dobbelte, og derfor bliver en lang række kommunale solcelleprojekter nu lagt i graven.
Hos KL er man uforstående over for de nye regler.
- Lovgivningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen. Hvorfor i alverden vil man lægge hindringer i vejen for det?, spørger Jørn Pedersen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget hos KL.
Originalartikel
