23948sdkhjf

Kuben: Behov for mindst 16.000 nye plejeboliger om ti år

Over de kommende år stiger antallet af ældre i Danmark markant. Udviklingen betyder, at kommunerne står overfor en stor udfordring i forhold til at øge kapaciteten på plejeboligområdet.
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Kuben Management. Antallet af borgere over 80 år forventes at vokse med godt 85.000 frem til 2024. Det skriver Kuben Management i en pressemeddelelse.

Hvis kommunerne ønsker at bevare den nuværende dækning, medfører befolkningsvæksten et behov for 16.000 nye boliger. Dertil kommer, at mange nuværende plejeboliger er utidssvarende.

I en ny analyse af plejeboligområdet peger Kuben Management på en række udfordringer, som de danske kommuner står overfor. En af de vigtigste udgøres af de kommende års demografiske ændringer, der blandt medfører en vækst i både det absolutte antal ældre og i ældregruppens andel af den samlede befolkning.

Flere ældre i Danmark, men kommunale forskelle
Gruppen af ældre forventes at vokse markant over de kommende år. Prognoser for befolkningsudviklingen peger således på, at antallet af borgere over 80 år vokser med 85.000 frem til 2024, skriver Kuben Management i pressemeddelelsen.

Frem mod 2040 er væksten på hele 270.000. Antallet af ældre stiger i samtlige danske kommuner, men graden varierer relativt meget. I nogle kommuner forventes befolkningsgruppen 80+ at vokse med mellem 50-60 procent, mens væksten i andre kommuner forventes at være på op mod 200 %. De demografisk betingede udfordringer varierer derfor meget fra kommune til kommune.

Dækningsgrad på knap 19 procent
Der er aktuelt 44.000 plejeboliger i Danmark. Med cirka 235.000 ældre over 80 år giver det en dækningsprocent på 18,7 procent. Det vil sige, at 18,7 procent af borgerne over 80 år kan tildeles en plejebolig. Hvis dækningsprocenten skal bevares fremadrettet, betyder væksten i aldersgruppen, at der frem mod 2024 skal etableres 16.000 nye boliger.

I 2040 vil behovet for nye plejeboliger være på cirka 50.000.

Utidssvarende plejeboliger skaber yderligere pres
En forudsætning for fremskrivningen af plejeboligbehovet er, at de eksisterende plejeboliger også kan bruges fremadrettet. En betydelig del af plejeboligmassen består imidlertid af ældre byggeri, hvis opførelse ligger mange årtier tilbage.

Mange af plejeboligerne er ikke sidenhen blevet renoveret i tilstrækkelig grad og fremstår i dag som utidssvarende. Hvis disse boliger ikke renoveres, vil behovet for nye boliger være tilsvarende større, konkluderer analysen fra Kuben Management.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144