23948sdkhjf

Nedgang i VVS-konkurserne

34 VVS-virksomheder gik konkurs fra januar til november i år. Det er 21 færre end i samme periode i 2013. Konkursantallet sted dog fra september til november.
I årets første 11 måneder gik 34 VVS-virksomheder konkurs - betydeligt færre konkurser end i samme periode sidste år. Dengang drejede 55 VVS-virksomheder nøglen om. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Konkursudviklingen er forløbet ujævnt. I årets første otte måneder blev antallet af konkurser i installationsbranchen som helhed halveret sammenlignet med samme periode i 2013. Men fra september til november i år er der sket en stigning i antallet af konkurser.

Kun de stærkeste overlever
Udviklingen i konkurser sker forsinket i forhold til den økonomiske aktivitet i VVS-branchen. Tekniq vurderer, at stigningen i konkurser i de seneste tre måneder kan være et symptom på, at aktiviteten i installationsbranchen gik tilbage i første halvår 2014.

- I en tid hvor installationsbranchen er udfordret af en sløj aktivitet, er det lave antal konkurser et lyspunkt i branchen. Den primære årsag til det lave konkursniveau er, at rigtig mange installationsvirksomheder er gået konkurs de seneste år, og kun de stærkeste og mest konkurrencedygtige virksomheder er tilbage. Ved at skære overflødige aktiviteter fra, er virksomhederne blevet mere strømlinede end før krisen. Dermed har de overlevende virksomheder tilpasset sig den nye markedssituation i branchen, skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095