23948sdkhjf

Store kontrakter til NCC og HSHansen

NCC opfører råhuset, mens HSHansen bliver facadeentreprenør på Rigshospitalets nye nordfløj.
I januar 2018 skal en ny nordfløjs-bygning stå klar til brug på Rigshospitalet i København. Byggeriet bliver otte etager mod vest nedtrappende til tre etager mod øst og vil omfatte 33 operationsstuer og 212 enkeltsengsstuer.

NCC har indgået aftale med Region Hovedstaden om at opføre råhuset, mens HSHansen har sikret sig entreprisen på facadelukning. Der er tale om kontrakter på henholdsvis 330 og 185 mio. kr.

- Nordfløjen på Rigshospitalet er en interessant opgave, fordi det er det første af mange store hospitalsbyggerier på Sjælland, som er planlagt i nær fremtid. Byggeriet vil derfor kunne give os gode erfaringer, som kan anvendes, når de øvrige hospitaler skal opføres og udbygges, siger administrerende direktør Klaus Kaae, NCC Construction.

- Det er et byggeprojekt som er i en klasse for sig. Hos HSHansen har vi haft et meget positivt år og fået rigtigt mange spændende kontrakter i hus. Kontrakten på Nordfløjen viser, at vi er en international og innovativ aktør indenfor store og komplekse lukningsentrepriser, og at vores tidligere projekter er afsluttet til bygherres fulde tilfredshed siger Simon S. Kristensen, direktør i HSHansen.

Afsluttes med støbning af gangbro
Den nye fløj i Rigshospitalet er inddelt i syv afsnit, som bliver vinklet mod hinanden i en zig-zag-struktur for at reducere afstandene på hospitalet. Byggeriet skal både huse sengeafsnit, operationsstuer, støttefunktioner, administration mm. Desuden bliver der etableret en tunnelforbindelse og en gangbro til det nuværende hospital.

- Rent fagligt er opgaven meget spændende og en, som vi glæder os til at løse. Der er tale om kompliceret betonarbejdet, da det bl.a. skal opfylde særlige krav for, at Rigshospitalet vil kunne anvende deres vibrations-følsomme hospitalsudstyr og -apparaturer, siger afdelingschef Rune Holm Madsen, NCC Construction.

Hos HSHansen har man taget hul på projekteringen, mens selve montagen af de 25.000 m² facader udføres fra januar 2016 til oktober 2016. For NCC indledes arbejdet på byggepladsen i februar 2015 og løber frem til september 2016. opgaven afsluttes endeligt i september 2017, hvor gangbroen mellem den nye nordfløj og det eksisterende byggeri skal stå færdig.

Det Nye Rigshospital er tegnet af arkitekterne 3XN og Aarhus Arkitekterne. Til at bistå med rådgivningen har Rigshospitalet valgt Niras.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11