Aart åbner i Oslo
Arkitektfirmaet rykker ind i den norske hovedstad med nyudnævnt associeret partner i spidsen.
- Vi gør en dyd ud af at lytte til vores kunder og tilpasse vores rådgivning deres behov. Vores nye kontor i Oslo bygger derfor på en klar strategi om at sætte kunderelationer øverst på dagsordenen. En tæt og konstruktiv dialog er nøglen til et succesfuldt byggeri, og med kontoret får vi mulighed for at komme endnu tættere på bygherrer og samarbejdspartnere i det daglige arbejde, siger Thomas Pedersen ifølge Aart Architects’ hjemmeside.
Aart Architects har afdelinger i Aarhus og København. Kontoret i Oslo erstatter virksomhedens tidligere kontor i Sarpsborg, som blev etableret i 2010.