El-firma lukker detaildelen
Flindt Hansen El lukker el-butikken i Ringe og fokuserer fuldt ud på installationsforretningen.
Efter tretten år har Flindt Hansen El valgt at lukke butikken i Ringe. Årsagen er sygdom hos Gitte Flindt Hansen, som er den ene del af ægteparret bag firmaet. Lukningen sker omkring årsskiftet.
Ingen ændringer i installationsdelen
Installationsforretningen, der drives fra Gislev, fortsætter derimod som hidtil. Indehaver Jørn Flindt Hansen blev i foråret uddannet som energihåndværker i samarbejdet mellem Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner.
Flindt Hansen El har fire medarbejdere.