23948sdkhjf

Byggekartel: Historisk høj bøde

Bøden til Elindco Byggefirma er den største, der nogensinde har ramt en virksomhed i en dansk kartelsag.
Ledelsen i entreprenørvirksomheden Elindco Byggefirma A/S offentliggjorde mandag, at man har besluttet at vedtage en bøde på 10 mio. kroner for ulovligt at aftale priser på både private og offentlige byggerier.

Det er den største bøde, der nogensinde har ramt en virksomhed i en dansk kartelsag. Hos SØIK er statsadvokat Morten Niels Jakobsen tilfreds med, at man dermed har taget et stort skridt henimod en afslutning på sagen, der omhandler ulovlige prisaftaler på byggeprojekter i Storkøbenhavn for op mod 500 millioner kroner.

- Det er en af de mest alvorlige af de sager, der indgår i det såkaldte byggekartel, som nu er afsluttet. Jeg er meget tilfreds med, at vi har taget endnu et vigtig skridt i afslutningen af efterforskningen om ulovligt aftalte priser i byggeriet, og vi har nu indtil videre samlet set udstedt bøder for næsten 40 mio. kroner, siger statsadvokaten.

Undervejs siden 2010
Sagen om det københavnske byggekartel blev opdaget, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterforskningsenhed i begyndelsen af 2010 fandt grundlag for at foretage kontrolundersøgelser hos fem virksomheder i byggebranchen. I april 2010 anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagen til videre efterforskning hos SØIK.

SØIK udsendte i begyndelsen af oktober bødeforelæg for omkring 27 mio. kroner til 25 entreprenør-virksomheder for at aftale priser på både private og offentlige byggerier i Københavnsområdet.

I juli vedtog N.H. Hansen og Søn A/S som den første virksomhed i sagen en bøde på 2,2 mio. kroner for at aftale priser på både private og offentlige byggerier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094