23948sdkhjf

Regeringen vil indføre ny ordning for bæredygtigt byggeri

En frivillig bæredygtighedsordning kan være med til at give dansk byggeri en førerposition inden for bæredygtighed, mener klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.
Torsdag formiddag var klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen på talerstolen under Building Green-messen i Forum for at præsentere regeringens nye initiativ for frivillige bæredygtighedsklasser.

Baggrunden er først og fremmest, at byggebranchen mangler en officiel definition af, hvad bæredygtigt byggeri er:

- Når FN’s Klimapanel på søndag offentliggør deres hovedrapport om klimaforandringerne, bliver det formentlig meget tydeligt for os alle sammen, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og netop byggeriet har et enormt potentiale i forhold til indfrielsen af vores klimamål. Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed. Første skridt er derfor, at alle får en klar og fælles forståelse af, hvad bæredygtigt byggeri er, siger Rasmus Helveg Petersen.

Han peger på, at byggebranchens aktører selv har efterspurgt en mere officiel definition af bæredygtighed, som er nemmere at anvende for både rådgivere og udførende virksomheder inden for byggebranchen.

- En frivillig bæredygtighedsordning kan være med til at give dansk byggeri en førerposition inden for bæredygtighed. Vi har set med indførelsen af de frivillige lavenergiklasser, at branchen meget hurtigt integrerede dem i deres løsninger. Det er den samme gradvise mekanisme, vi ønsker her, forklarer ministeren.

Der vil nu blive nedsat en arbejdsgruppe, der som noget af det første vil se nærmere på, hvilke elementer der skal indgå i den frivillige bæredygtighedsklasse, og hvordan de konkrete krav skal udformes. Udover repræsentanter fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter forventes arbejdsgruppen at få deltagelse af repræsentanter fra branchen og relevante videninstitutioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078