23948sdkhjf

Præfabrikerede enheder letter Viborg Rørtekniks arbejde

Viborg Rørteknik sparer tid og penge gennem et tæt samarbejde med Wavin på et projekt med rækkehuse ved Gl. Rye, hvor præfabrikerede fjernvarmeunits er klar til installation ved levering på byggepladsen.
Muligheden for skræddersyede løsninger til præfabrikerede fjernvarmeunits har været en helt afgørende faktor for Viborg Rørteknik ved valget af leverandør til byggeriet i Gl. Rye:

- Vi sparer cirka én dags arbejde per hus med Wavins skræddersyede løsninger. Det bliver til mange timer i alt, siger Leif Jensen, VVS-installatør og indehaver af Viborg Rørteknik.

Det er Østjysk Bolig, der er bygherre på projektet. Sammen med Skanderborg Kommune, hvor boligerne bygges, har de stort fokus på bæredygtighed og nedbringelse af energiforbrug i forbindelse med byggeriet. Derfor opføres rækkehusene i lavenergiklasse 2020 i henhold til BR10. Det stiller i høj grad også krav til byggematerialerne.

Tæt samarbejde
De nye rækkehuse er i tre forskellige størrelser. Derfor er bundmodulerne ikke ens.

- Vi har været i tæt dialog med Wavin for at udvikle løsninger, der passer specifikt til dette byggeri. Alle detaljer er blevet vendt, og på det grundlag har Wavin produceret en prototype, der er blevet godkendt af både bygherre, ingeniører og varmeværk, siger Leif Jensen om det tætte samarbejde og fortsætter:

- Wavin producerer topmoduler, mellemmoduler og bundmoduler, der er nemme for os at kombinere, så vi kan installere lige præcis den type, der passer til den enkelte lejlighed.

Installatør glæder sig over garanti
Viborg Rørteknik har gennemgående installeret produkter fra Wavin i hele byggeriet. Udover units tæller det blandt andet koblingsdåser og samtlige rør under gulve til fremføring af brugsvand- og varme.

- Ved at bruge Wavins produkter alle de steder, det kan lade sig gøre, opnår vi en garanti på hele systemet. Det er en stor fordel for os, og vi er gået helt målrettet efter en samlet leverandør, siger Leif Jensen.

Desuden har Wavin også leveret drikkevandsledninger til projektet: PE 80 i ruller med sikkerhedslag, overgange og reduktioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094