23948sdkhjf

Building Green høster internationale synergier

Med København som Europæisk Miljøhovedstad forventer arrangørerne et stort internationalt opbud på messen. Også konferencescenen har fået en spændende international dimension.
København er i 2014 blevet udnævnt til ”European Green Capital” af EU-kommissionen, og den prestigefyldte udnævnelse fejres året igennem med en række initiativer, som på tværs af brancher og sektorer sætter fokus på den grønne dagsorden under sloganet ”Sharing Copenhagen”.

Som partner i ”Sharing Copenhagen” skriver Building Green sig ind rækken af initiativer, når aktører fra ind- og udland mødes i Forum i København for at udveksle idéer, erfaringer og løsninger inden for bæredygtigt byggeri.

- Vi forventer i år et stort opbud af internationale aktører på messen i kraft af samarbejdet med Sharing Copenhagen og Københavns udnævnelse til Europas Miljøhovedstad. Derudover fremlægger FNs internationale klimapanel IPCC sin rapport i København samtidig med messen, så der vil være en masse synergi mellem de mange bæredygtige initiativer, fortæller Senior Project Manager i Building Green, Mette Grydehøj Post.

Kickstarter debat om klima og grøn omstilling
Med sin placering i slutningen af oktober leverer Building Green startskuddet til temaerne klima og grøn omstilling, som fra november og året ud danner rammen omkring initiativerne i Sharing Copenhagen.

Temaet udfoldes blandt andet med fokus på CO2-reduktion, og på Building Green vil der således være lejlighed til at stifte bekendtskab med de nyeste udviklinger inden for CO2-reducerende byggematerialer og CO2-neutralt byggeri.

Derudover er ikke mindst håndteringen af fremtidens mere ekstreme vejr på tapetet i forbindelse med Sharing Copenhagen. Building Green giver således mulighed for at opleve en række byggeløsninger til lokal afledning af regnvand (LAR), som både nu og i de kommende år skal ruste blandt andet København til at håndtere de øgede regnvandsmængder mere effektivt og miljøvenligt.

Internationale profiler på talerstolen
Building Green byder igen i år på et tætpakket konference- og seminarieprogram med flere internationale profiler, som i løbet af de to messedage indtager talerstolen for at dele deres visioner for og erfaringer om bæredygtigt byggeri.

Blandt messens hovedtalere er således partner Ellen van Loon fra Rem Koolhaas’ tegnestue OMA, arkitekt og seniorrådgiver DaeWha Kang fra Zaha Hadid Architects samt partner Jakob Lange fra tegnestuen BIG.

Derudover bidrager dr. Dorthe Rich Jørgensen, der er en af Englands førende bæredygtighedskonsulenter og bl.a. har været bæredygtighedsansvarlig under opførelsen af OL Byen i London 2012, med sit perspektiv på udviklingen af bæredygtig infrastruktur. På messens andendag d. 30. oktober er der desuden lagt op til debat med bl.a. EU's klimakommissær Connie Hedegaard under overskriften ”Det grønne monopol”.

- Programmet i år afspejler vores ønske om at sætte ekstra fokus på byggeriets internationale dimension med en række toneangivende profiler, som kommer med dyb faglig indsigt i de problemstillinger, som ofte gør sig gældende på tværs af landegrænser, når vi snakker bæredygtigt byggeri, udtaler Senior Project Manager Mette Grydehøj Post fra Building Green.

Se programmet på messens hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078