23948sdkhjf

Markant glasbygning med særlig solafskærmning

Kopenhagen Fur har ibrugtaget en ny glastilbygning til kontoret i Glostrup tegnet af Kullegaard Arkitekter.
Arkitektonisk er der ingen kompromisser
Fakta
Bygherre: Kopenhagen Fur
Arkitekt: Kullegaard Arkitekter
Glasentreprise: SGS, Skandinavisk Glas System
Solafskærmning: MicroShade
Entreprisesum: 22 mio.kr.
mellem det visuelle og det funktionelle. Tværtimod. Den nye glastilbygning åbner det oprindelige hus, et typisk industrimontagebyggeri fra 1960erne. Arkitekten har arbejdet med naturen og gårdhaven som overordnet tema, der også understreger tilbygningens grønne energiprofil.

I tilbygningen er der 280 etagemeter med plads til 140 gæster til spisning, separat rygerum mm. Området kan bruge til flere formål ud over kantine, og de anvendte materialer udstråler kvalitet, så det er naturligt for eksempel at afholde modeopvisning med flotte pelse. Byggeomkostningerne løber op i 22 millioner kroner.

Giver arkitektonisk frihed
Den sydvendte glasbygning med direkte solindfald ville være som et drivhus, og solens varme skabe problemer med indeklima og høje omkostninger til køling. Men takket være en ny type solafskærmning med mikrolameller integreret i ruden er de arkitektoniske ideer og æstetikken foldet ud uden begrænsninger.

Mikrolamellerne, som er udviklet af MicroShade, stopper op til 90 procent af solens uønskede opvarmning, men lader lyset slippe igennem. De er integreret i glasset, og man har dermed undgået at skulle montere udvendig solafskærmning.

De lodrette, bærende ståldragere står som træstammer, der forgrener sig som trækroner og bærer tagets glasoverdækning og sikrer bygningens statik. Arkitekten har valgt at bruge glassenes maksimale bredde på 6000 mm. til at få store ubrudte glasflader og skabe afstand mellem stålbjælkerne.

I glasset har arkitekten fået indlagt et bladmønster, der ser ud som løvet på træerne. Når solen skinner, kaster bladmønstret samtidig en let skygge på gulvet. Den effekt understreger yderligere det grønne motiv.

- Vi opnår, at det visuelle og det funktionelle går op i en højere enhed. Det primære var at få bedre plads. Men vi får samtidig et smukt rum, hvor glasset giver en oplevelse af at være ude, selv om du er inde. Konstruktionen giver bygningen en lethed, som ikke kan opnås med en traditionel løsning, siger Henrik Bengtsson, teknisk chef i Kopenhagens Fur og ansvarlig for byggeriet.

Miljøhensynet vejer tungt
Arkitekt Kirstine Toft Dahl, Kullegaard Arkitekter har været projektleder på Kopenhagens Furs glastilbygning og kalder den en juvel, der løfter og fornyer bygningen ud mod gårdhaven og løser en vigtig funktion.

- Glasset med integreret solafskærmning var det oplagte valg for os. Det er nok den smukkeste solafskærmning, du kan tænke dig med frit udsyn og et spændende skovmotiv indlagt i glasset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098