Top 10: De største danske byggeprojekter i september
Udvidelsen af Experimentarium var blandt de største igangsatte byggerier i Danmark i september 2014. Læs mere om projektet og se listen over de ti største projekter her.
Experimentarium, Hellerup
Experimentarium har taget hul på en udbygning og fornyelse af sin eksisterende bygning. Projektet omfatter fornyelse af den gamle tappe-halbygning på ca. 16.000 kvm og udbygning med et areal på ca. 9.300 kvm.
Projekttype: | Ombygning, tilbygning, indv. + udv. renovering og anlægsarbejde |
Areal: | 25.500 m² |
Budget: | 366 mio. kr. |
Stadie: | Byggeplads etableres |
Byggeperiode: | september 2014-februar 2016 |
Adresse: | Tuborg Havnevej 7 |
Udvidelsen etableres ovenpå den eksisterende bygning, og bygningen forsynes med en tagflade, der skal rumme en stor udendørs udstilling, taghave, café med udsigt til Øresund, solceller og meget andet.
Udvidelsen skal samtidig skabe rum for nye indendørs udstillingsarealer, en stor multiscene med plads til 400 personer, publikumsværksteder, større butik, mere åben entré m.v.
Projektet er udbudt i storentreprise på grundlag af hovedprojekt. Cebra A/S varetager totalrådgivningen og arkitektrådgivningen, mens Orbicon A/S varetager underrådgivningen på ingeniørdelen. Med nedrivningen fjernes taget og indgangspartiet nedlægges.
Deltagere:
Bygherre: Experimentarium
Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S og Elgaard Architecture
Arkitekt: Cebra A/S
Totalrådgiver: Cebra A/S
Ingeniør: Orbicon A/S
Nedrivning og miljøsanering: Søndergaard Nedrivning A/S
Råhus: Hornum Murer- og Entreprenørforretning A/S
Komplettering: Einar Kornerup A/S
Installationer: Wicotec-Kirkebjerg A/S
Lukning: Hornum Murer- og Entreprenørforretning A/S