Lokale renoverer Aabenraas historiske forsamlingshus
Entreprenørfirmaet Brdr. Meyenburg og Phønix Tag Sønderjylland skal stå for henholdsvis tegltag plus facade samt udskiftning af tagpap på renoveringen af Folkehjem i Aabenraa.
Bygningen Folkehjem i Aabenraa står nu overfor en tiltrængt renovering til 3,1 millioner kroner.
Licitationen er netop afsluttet, og her blev det entreprenøren Brdr. Meyenburg fra Rødekro, som vandt arbejdet med tegltaget og facaden, mens Phønix Tag Sønderjylland afgav bedste tilbud på udskiftning af paptagene.
- Nu skal vi lige have lavet kontrakterne, og så går vi i gang. Arbejdet er planlagt til så småt at begynde om 14 dage, og så varer det til omkring årsskiftet, forklarer Anders P. Petersen fra Arkitekttegnestuen Aabenraa, som rådgiver på projektet, til JydskeVestkysten.