23948sdkhjf

VVS-firmas gasafdeling lukkes med konkurs

Bred VVS i Kruså har begæret underfirmaet Günther Bred VVS konkurs. Det sker i forbindelse med frasalg af gasaktiviteterne, som lå i underfirmaet.
Det skriver JydskeVestkysten.

En planlagt nedlukning af Bred VVS’ underselskab Günther Bred VVS og gasaktiviteterne, som var forankret her, gik ikke så hurtigt som ønsket. Derfor er underselskabet nu blevet erklæret konkurs. Bred VVS fortsætter dog som tidligere.

Tre ansatte mister jobbet ved konkursen i Günther Bred VVS. En har allerede får nyt job i det firma, der overtager gasaktiviteterne.

- Vi havde for mange selskaber, så derfor besluttede vi at sælge gasdelen fra. Det har ligget i selskabet Günther Bred VVS. Når der ingen aktiviteter er, må vi lukke, men vi nåede det dog ikke, inden pengene var sluppet op. Så derfor var der ikke andet at gøre end at begære selskabet konkurs, siger direktør Martin Bred til JydskeVestkysten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109