Fejl i udbud spilder entreprenørernes tid
Fejl i udbudsmateriale fra Billund Kommune betyder, at udbud må gå om. Håndværkere oplever således, at tiden brugt på at udarbejde tilbud til kommunale byggeudbud er spildt.
Det er følelsen, mange håndværkere og entreprenører sidder med, når ressourcerne og tiden den har brugt på at afgive tilbud på kommunale byggeopgaver er spildt, på grund af fejl i udbudsmaterialet. Det skriver JydskeVestkysten.
Eksempelvis betyder fejl- og mangelfuldt udbudsmateriale, at udbuddet af to børnehaver i Billund nu skal i udbud igen - for tredje gang.
Arkitektfirmaer sløser
Årsagen til de mange fejl i udbudsmaterialet skal ifølge teknisk direktør i Billund Kommune, Henrik Narud, ikke findes hos kommunen.
Han peger på de arkitektfirmaer, der udarbejder udbuddene for kommunen, som skyldner, og udtrykker frustration over situationen.
Dropper kommunale udbud
Årsagen upåagtet er mange håndværkere ifølge JydskeVestkysten frustrerede over fejlene i kommunens udbud. Blandt dem er Claus Junge, der er tæt på at opgive flere kommunale udbud.
- Jeg kan fuldstændig genkende de frustrationer, der er. Selv overvejer jeg at stoppe med at byde på kommunens byggerier. Det er koster for meget spildt arbejde. Det er samtlige udbud, der har været fyldt med fejl, entreprenør Claus Junge til avisen.
Irritationen over de mange timer, som er spildt på at udarbejde tilbud til fejlbehæftede udbud, har også fået den lokale entreprenør Hans Tüchsen til at gribe til handling. Han vil præsentere kommunen for de ekstra omkostninger, genudbud påfører håndværkerne, ved at samle timesedler fra de lokale firmaer, som har budt på de opgaver, der grundet fejl på gnudbydes.