23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Få en oversigt over nogle af de seneste jobskifter i bygge- og anlægsvirksomhederne. Læs i dag om nye medarbejdere hos bl.a. MT Højgaard, Caverion og Cembrit.
Alectia
Thomas Rander er ansat som executive assistant for adm. direktør Jesper Mailind. Han er uddannet cand.merc. i international marketing & management ved CBS i 2006 og har senest arbejdet som bid manager primært for outsourcing og IT-tilbud inden for den finansielle sektor.

Tina Engström Bjerg er ansat som senior projektleder i afdelingen for bygherrerådgivning i Virum. Hun er uddannet civilingeniør fra DTU i 2002 og kommer fra en stilling som projekteringsleder hos Grontmij.

Arkitektskolen Aarhus
Mogens A. Morgen, 54 år, er ansat som professor i arkitektonisk kulturarv. Han er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, er byggeøkonom og har en postgraduate master i arkitektonisk kulturarv. Senest kommer han fra et job som kontorchef for arkitektur, design og kunsthåndværk i Kulturstyrelsen. Tidligere ansættelser omfatter bl.a. O.M. Ungers i Berlin og Korshagen Arkitekter, hvor han har været partner. (Kilde: Børsen).

Tom Nielsen, 43 år, er ansat som professor i by- og landskabsplanlægning. Han er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus og har siden været tilknyttet som underviser og forsker som del af ledelsen på flere forskningsprogrammer. Hertil kommer erfaring fra rådgivnings- og konsulentarbejde for flere større arkitektfirmaer, senest Gehl Architects. (Kilde: Børsen).

Bosch
Lasse Dalsgaard, 40 år, er med virkning fra den 1. september udnævnt til salgsdirektør for Bosch i Danmark.

Han har de seneste seks år været marketingchef for værktøj til det professionelle segment og inden da key account manager. Det er indtil videre blevet til mere end 20 år hos Bosch. (Kilde: Mestertidende).

Caverion
Lars Risgaard Mortensen er ansat som distriktschef i Midtjylland med ansvar for servicecentrene i Aarhus, Herning og Vejle.

Lars Risgaard Mortensen har blandt andet erfaring som ejer af en installationsforretning i Aarhus og som sektionschef i Skanska El-installation. Han kommer til Caverion fra en stilling hos ISS som teknisk chef på Grundfos-aftalen.

Cembrit
Elisa Grankvist, 33 år, er tiltrådt som teknisk rådgiver byggeteknisk support til interne og eksterne kunder som den primære arbejdsopgave.

Elisa Grankvist er uddannet bygningskonstruktør og kommer fra en intern stilling som servicekonsulent i Cembrit, hvor hun har været i fire år. Tidligere erhvervserfaring omfatter desuden en stilling som entrepriseleder ved A. Enggaard.

Freja Ejendomme
Line Willacy er ansat som projektleder i udviklingsafdelingen. Hun er uddannet arkitekt og har tidligere har været ansat hos 3XN, Scmidt Hammer Lassen Architects og Cubo Arkitekter i Aarhus. Line Willacy skal beskæftige sig med en bred portefølje af ejendomme, lige fra gamle sygehuse til nedlagte domstole. (Kilde: Børsen).

Keflico
Lars Johansen er pr. 1. september ansat som produktansvarlig inden for krydsfiner. Han kommer til Keflico med brancheerfaring fra ansættelser hos Moelven og DLH.

Loxam
Henning Rossen er ansat som afdelingsleder i Loxams nye afdeling i Esbjerg. Henning har en maskinarbejderuddannelse og kommer fra en stilling hos DHL-gruppen, hvor han var ansat som økonomikonsulent.

Helle Rosenius er ansat som udlejningskonsulent i Loxams nye afdeling i Esbjerg. Helle har en uddannelse som korrespondent. Hun kommer fra en stilling hos Cramo, hvor hun var ansat som udlejer.

Rene Erik Jensen er ansat som afdelingsleder hos Loxam Rental i Holbæk. Rene kommer fra en stilling hos Dansk Lift A/S, hvor han var ansat som afdelingsleder.

Henning Ø Berg er ansat som salgskonsulent hos Loxam Moduler i Greve. Henning har en Merkonom uddannelse. Han kommer fra en stilling hos Smartguy, hvor han var ansat som Key Account Manager.

Frank Esbensen Østergaard er ansat som udlejningskonsulent i Loxam Karlslunde. Frank kommer fra en stilling hos Hydroscand, hvor han var ansat som salgsansvarlig.

Roland A. Rasmussen er ansat som udlejningskonsulent hos Loxam i Karlslunde. Roland kommer fra en stilling hos Partnerservice A/S, hvor han var ansat som serviceleder/kvalitetschef.

Carsten Pedersen er ansat som udlejningskonsulent i Loxcall. Carsten kommer fra en stilling hos Kingo A/S, hvor han var formand.

Marianne Gauguin er den 1. september ansat som indkøber/teknisk assistent i Loxam’s Teknisk afdeling. Marianne har en uddannelse som jurist. Hun kommer fra en stilling hos FLSmidth, hvor hun var ansat som teknisk indkøber.

Morten Albeck Bejer-Andersen er ansat som salgssupporter hos Loxam i Karlslunde. Morten har en HHX eksamen fra Niels Brock Copenhagen. Morten kommer fra en stilling hos Pitzner Materiel.

Martin Forup er ansat som mekaniker hos Loxam Rental i Sakskøbing. Martin er uddannet mekaniker og kommer fra en stilling hos FMR-Maskiner, hvor han også var ansat som mekaniker.

Kim Jørgensen er ansat som mekaniker hos Loxam Rental i Roskilde. Kim er uddannet mekaniker og kommer fra en stilling hos Volvo, hvor han også var ansat som mekaniker.

MT Højgaard
Carsten Nielsen, 41 år, er ansat som chef for MT Højgaards afdeling i Nordjylland med kontor i Aalborg. Carsten Nielsen har tidligere arbejdet for MTH-selskabet Enemærke & Petersen samt et par år som afdelingsleder hos MT Højgaard i Frederikshavn, inden han i 2006 blev seniorprojektchef hos NCC.

Nassau Door
Anders Godsk Jensen er ansat som salgskonsulent i Kronjylland. Han kommer til Nassau Door efter at have drevet eget portmontagefirma i Østjylland gennem mere end 13 år.

Lars Kyndesen er tiltrådt i stillingen som service- og montagechef for Nassau Doors flere end 70 portteknikere, som hver dag monterer, servicerer og vedligeholder industriporte over hele landet. Han kommer fra en stilling som Teknisk Driftschef hos sikringsvirksomheden G4S A/S.

Niras
Preben Pold, 47 år, er ansat som projektleder i afdelingen for infrastruktur i Aarhus. Preben Pold kommer fra en stilling som projektleder og ingeniøransvarlig i Aarhus Kommune. (Kilde: Licitationen).

Outline Vinduer
Johan Wad Chilvers, 39 år, er ansat som produktionstekniker med lean- og optimeringsprojekter som de primære arbejdsopgaver. Han er uddannet produktionsingeniør og har en baggrund som blandt andet fabrikschef og projektleder i vinduesbranchen. (Kilde: Børsen).

Pro Tec Vinduer
Arthur Roger Pedersen, 59 år, er ansat i en nyoprettet stilling som produktionsmedarbejder. Han er uddannet procesoperatør og har tidligere arbejdet som driftsassistent hos Dong Energy. (Kilde: Børsen).

Maibritt B. Sørensen, 32 år, er også ansat som produktionsmedarbejder. Hun kommer senest fra en stilling som cnc-operatør hos vinduesproducenten Idealcombi. (Kilde: Børsen).

Rockpanel
Martin Damgaard, 43 år, er pr. 11. august tiltrådt som area manager med ansvar for udvikling af salg, teknisk service og forskrivning på Sjælland.

Stark
Helge Østergaard har afløst Lars Thorstensen som trælastdirektør for afdelingen i Bjerringbro. Han kommer fra Stark i Silkeborg, hvor han har arbejdet i 15 år, heraf som direktør siden 2006. (Kilde: Viborg Stifts Folkeblad).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094