23948sdkhjf

Skriv vindertilbud til Silkeborgs udbud

Klar-parat-start-forløb skal klæde virksomhederne i Silkeborg Kommune på til at skrive vindertilbud i de kommunale udbudsrunder.
For at klæde virksomhederne bedre på, når de skal skrive et udbudstilbud og vinde offentlige opgaver, har Silkeborg Kommune, Globalmidt og ErhvervSilkeborg i samarbejde strikket et forløb sammen. Klar-parat-start, hedder tilbuddet, som skal give de lokale virksomheder viden om reglerne for udbud og redskaber til at skrive det vindende tilbud - uanset om det drejer sig om bygge- og anlægsopgaver på nærmarkedet eller i EU, varekøb eller tjenesteydelser.

Kommunen vil handle lokalt
Klar-parat-start-forløbet er blevet til på opfordring af de lokale virksomheder og starter med et morgenmøde om de overordnede regler for udbud. Morgenmødet følges op af en workshop, hvor virksomhederne selv får fingrene i konkrete udbudstilbud. En udbudsekspert tager virksomhederne gennem hele processen - fra tilbudsloven over det psykologiske spil til mulighederne for at afgive tilbud i samarbejde med andre virksomheder - mens indkøbere fra Silkeborg Kommune giver tips og idéer til at vinde de lokale tilbud. Dertil kommer et tilbud om individuel rådgivning, hvor de enkelte virksomheder udarbejder et tilbud i samarbejde med en udbudskonsulent.

- Kurset sætter handling bag ordene i Silkeborg Kommunes Erhvervsstrategi 2014-2018. En erhvervsstrategi, der stiller skarpt på at gøre Silkeborg-området til et endnu bedre sted at drive virksomhed. Kommunen vil gerne handle lokalt, hvis prisen er rigtig, og kurset skal styrke de lokale virksomheders kompetencer, så de står stærkere, når vi – eller andre kommuner – sender de offentlige opgaver i udbud, siger borgmester Steen Vindum.

Flere tilbud på vej
Senere på året rulles flere tilbud ud. Virksomhederne inviteres til at lære, hvordan de kommer i gang med E-handel, ligesom en introduktion til Bygge- og Anlægsbranchens udbudsportal, iBinder, er på programmet. Følg med i erhvervsstrategiens handlinger og tilbud.

Få mere at vide om klar-parat-start-forløbet på erhvervsilkeborg.dk eller hos Udviklingschef Gregers Pilgaard mobil 20 90 13 68.

Klar-parat-start:
Klar: Infomøde 1. oktober 2014 kl. 7.30-10 på Det Gamle Rådhus, Torvet
Få styr på din virksomheds potentiale til at sælge til offentlige organisationer og hør de vigtigste tips og tricks. Mødet er gratis men kræver tilmelding.

Parat: Workshop 21. oktober 2014 kl. 8.30-16 på Det Gamle Rådhus, Torvet
Lær, hvordan du læser et udbud og byder på det. Workshoppen er ”hands on”, og du arbejder med konkrete tilbud, konsortiedannelse osv. Workshoppen koster kun 1.000 kr. pr. deltager.

Start: Individuelt forløb for virksomheder
Tilbuddets absolutte Rolls Royce! Giver dig 15 timers individuel ekspertrådgivning tilpasset netop din virksomhed. Egenbetaling: 5.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083