23948sdkhjf

Nu får Østerild sit besøgscenter og sit driftscenter

Thisted Kommune har netop frigivet sin del af anlægsbevillingen på tre millioner kroner til opførelsen af et besøgscenter ved testmøllerne i Østerild.
Det forventes at besøgscenteret står færdig med udgangen af 2015, siger Kaj Kirk, formand for kommunens udvalg for klima, miljø og teknik, der netop har anbefalet at kommunen frigiver sin andel på tre millioner kroner af den samlede anlægssum på ni millioner kroner til et besøgscenter i Østerild, skriver Nordjyske.dk.

- Testcentret og de store møller tiltrækker masser af interesserede, så der er i høj grad brug for et besøgscenter, hvor interesserede kan få noget viden både om møllerne og teknologien bag, siger Kaj Kirk om besøgscenteret, der opføres samtidig med et driftscenter.

Det samlede byggeprojekt omfatter to bygninger på hver side af vejen ind til testmøllerne i Østerild. Den ene bygning kommer til at rumme besøgscenteret mens den anden bygning vil fungere som driftscenter. Sidstnævnte får Testcenter Østerild ved Danmarks Tekniske Universitet som bygherre og ejer, mens Thisted Kommune bliver bygherre og ejer på besøgscenter-bygningen.

Udformningen af besøgs- og driftscenter sendes i konkurrence mellem tre projektteams.

Udover Thisted Kommunes tilsagn har Vindmølleindustrien, Region Nordjylland og Naturstyrelsen givet tilsagn om økonomisk støtte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078