23948sdkhjf

Låneordning sikrer klimainstallatører ordrer

Firmaer tilknyttet Brødrene Dahls klimainstallatører melder om ordreindgang takket være en finansieringsordning til energiforbedringer, som grossistens lancerede i maj.
Installatører oplever ofte, at timers arbejde med rådgivning og tilbud på energiforbedringsprojekter går til spilde, fordi boligejeren i sidste ende mangler penge til projektet.

For at støtte op om installatørerne lancerede Brødrene Dahl i maj en finansieringsløsning i samarbejde med en ekstern partner. Gennem ordningen kan grossistens klimainstallatører tilbyde lån op til 250.000 kroner til energiforbedringer. Og det har sat gang i ordretilgangen.

Lån sikrer ordrer hos SP Teknik
SP Teknik i Store Heddinge er blandt klimainstallatørerne, som har oplevet låneordningens positive effekter:

- Jeg har landet mange kunder, som nok aldrig ville have købt, hvis det ikke havde været for lånet, siger Steen Vang Petersen, indehaver af SP Teknik, der har været klimainstallatør i halvandet år. Han tilføjer:

- Det tager mig kun to minuter at lave et finansieringsforslag i den færdige skabelon, resten klarer kunden selv med långiveren. Og når kunden har sagt ja til finansieringsløsningen, går der ikke mere end en dag, før det hele er på plads.

Gennemskuelighed et must
For Brødrene Dahl er det sød musik. For det har netop været vigtigt at gøre det så enkelt som muligt for klimainstallatørerne at benytte den nye ordning.

- Vores mål er at hjælpe installatørerne med at få flere og større opgaver på klimaområdet. Det er her, vi differentierer os, og det her installatørerne kan differentiere sig og få deres forretning til at gro. Men vi kender også installatørernes hverdag. Hvis der er for meget papirarbejde og administration forbundet med nye tiltag, så bliver det ikke til noget. Derfor har vi lagt os i selen for at gøre det enkelt og gennemskueligt for installatørerne at tilbyde kunderne lånemuligheden, og det er dejligt at se, at det lykkes, siger Lars Pedersen, salgschef for klima i Brødrene Dahl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093