23948sdkhjf

Nyt om navne: Nyansættelser i VVS-branchen

Building Supply kan denne gang fortælle om nyansættelser hos Airteam, Caverion, Erhvervsakademi Dania og Oras.
Airteam A/S
John Harboe er afdelingsleder i Airteams nye afdeling i Esbjerg, der officielt starter op den 15. september.

I Esbjerg-afdelingen er også ansat Laila Flugt Sørensen og Klaus Kikkenborg som henholdsvis teknisk tegner og projektleder.

Caverion A/S
Installations- og servicevirksomheden Caverion udvider igen bemandingen i Servicecentret i Randers.

Caverion supplerede for nylig sit lokale Servicecenter i Randers med en VVS-afdeling efter flere år med fokus på el- og ventilationsopgaver. Det skete med ansættelsen af Poul Bjerre Jensen som leder af det nye VVS-område og kort tid efter etableringen af det nye forretningsområde har afdelingsleder Rune Laursen igen udvidet bemandingen.

Det sker med ansættelsen af 22-årige Rasmus Severin Bebensee Clausen, der bor i Langå og er uddannet VVS-montør/blikkenslager på Aarhus Tech.

Erhvervsakademi Dania i Hadsten
Erhvervsakademi Dania i Hadsten har pr. 18.august ansat maskiningeniør Henrik Bjørn Andersen som adjunkt og underviser på de videregående uddannelser til energiteknolog og VVS-installatør. Han har tidligere været leder i forskellige virksomheder såsom Danfoss og har arbejdet med alle aspekter af energi de sidste 10 år. Han skal undervise i blandt andet HVAC, projektledelse og klimateknik på Ellemosevej.

Erik Rokkjær er ansat som underviser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten på de toårige videregående uddannelser til energiteknolog og VVS-installatør. I mange år har Erik Rokkjær været konsulent og selvstændig erhvervsdrivende indenfor energisektoren, hvor han har arbejdet med både service, vedligeholdelse og installation, og det fortsætter han med sideløbende med undervisningen på Dania.

Oras
Anders Christensen er pr. 1. august ansat som Key Account Manager for Danmark for sanitetsarmaturerne fra tyske Hansa, der i 2013 blev overtaget af Oras Group.

Hos Oras Group skal Anders Christensen sikre Hansa en markant stærkere position på det danske marked. Det er hensigten, at produkterne fortsat markedsføres og sælges som et selvstændigt brand, selv om Hansa i september 2013 blev overtaget af finske Oras Group.

Anders Christensen har stor erfaring med implementering af nye tiltag til installatørledet blandt andet hos VVS-grossisten Brødrene Dahl og seneste hos Solar Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093