23948sdkhjf

Guide: Sådan skaber BIM værdi

BIM skaber merværdi gennem en trefaset årsagssammenhæng, der udgøres af bedre processer, bedre projekter og bedre økonomi. Building Supply guider dig gennem værdiskabelsen for byggebranchens aktører.
BIM – som på dansk er en forkortelse for Bygnings Informations Modeller – er et af tidens mest omtalte emner i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst, at BIM kan være værdiskabende for branchens aktører på forskellig vis.

Det mener Thomas Graabæk, der arbejder som BIM arkitekt hos BIM Equity.

- BIM skaber merværdi gennem en trefaset årsagssammenhæng, der udgøres af bedre processer, bedre projekter og bedre økonomi. Når hele tegnestuen er omstillet til 100 procent BIM, tjener man penge på BIM, og når alle involverede rådgivere anvender BIM i alle faser af et givent projekt, udnytter man BIM’s potentialer fuldt ud, siger han.

Guide: Kom godt i gang med BIM

Ifølge Thomas Graabæk er BIM medvirkende til, at arkitekternes kreativitet frisættes. Han mener, at det er positivt for tegnestuerne, at de altid har både 2D-tegninger og en opdateret 3D-model til at kunne udvikle nye forslag og kunstnerisk visualiserede afprøvninger på ingen tid.

- Og det er muligt med BIM-programmer, som i kombination med diverse 3D-programmer, der formgiver på baggrund af parametrisk programmering, bliver en uundværlig del af en tegnestues workflow. Det er en tendens, der kendetegner mange af de mest kreative ”design-tegnestuer” i Danmark. Værdien er, at man ikke vælger én BIM-platform, men i stedet bruger BIM som basis og kobler andre special-værktøjer til. Det svarer til håndværkeren, der bruger forskellige værktøjer til forskellige opgaver, i stedet for ét "multi-tool", som kan alt, men ikke er særligt godt til noget som helst. BIM skal give arkitekter frie rammer til at designe deres visioner i et program, der efterfølgende er ligeså godt i de senere faser – fra første skitse helt frem til drift og vedligehold, forklarer Thomas Graabæk.

Også en fordel for driftsfolk
Det er dog ikke kun arkitekterne, der kan nyde godt af BIM:

- For projekterings/udviklingsteams som helhed har BIM den fordel, at alle kan arbejde i den samme model, hvorved man allerede på udviklingsstadiet kvalitetssikrer projekterne. Ikke blot bliver alle faggruppernes input koordinerede i modellen – entreprenørerne kan også sove roligt om natten velvidende om at den model, der danner grundlag for deres byggeprojekter, også er realiserbar. At de også kan bruge modellen som en temmelig præcis indkøbsliste er også med til at øge værdiskabelsen i byggebranchen som helhed, pointerer Thomas Graabæk.

Han mener også, at endnu et led i byggebranchen kan profitere ved brugen af BIM, som gør det daglige driftsarbejde lettere.

- For ejendomsadministratorer og driftsfolk skaber BIM-baserede drift- og vedligehold-programmer (FM-systemer) overblik og muliggør mere effektiv styring af driften. Det er helt klart hér BIM skaber de største besparelser, både på års-basis og især i bygningens samlede levetid, lyder budskabet fra BIM arkitekten.

Har du gode eller dårlige erfaringer med BIM? Del dem gerne dem med de øvrige læsere via kommentarfeltet herunder!

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094