23948sdkhjf

Vejles stadsarkiv omdannes til boliger

SRC Invest har købt den kommunale bygning med planer om at indrette den til 18 New Yorker-lejligheder.
SRC Invest ApS glæder sig til at påbegynde ombygningen af den 2.000 kvadratmeter store rødstensejendom, beliggende på hjørnet af Enghavevej og Flegmade i Vejle. Bygningen har i mange år huset Vejle Stadsarkiv, men nu indrettes den i stedet til 18 nyindrettede lejligheder.

- Det bliver spændende at omdanne bygningen til nogle fantastiske lejeboliger i New Yorker-stil, som blandt andet vil få udsigt til Mariaparken og for de øverste lejligheders vedkommende ud over Vejle Ådal. Vi er sikre på, at der vil være mange lejere til lejlighederne på grund af den høje kvalitet og den gode beliggenhed, siger Sune Rysz Christiansen fra SRC Invest ApS.

- Efterspørgslen efter denne type ejendomme er stor, og det er ikke overraskende, at køber ønsker at omdanne ejendommen til boliger. Det er en generel tendens i øjeblikket i de større danske byer, at efterspørgslen efter særligt ældre kontorlokaler i centrum ikke er høj nok til at undgå tomgang. Samtidig ønsker mange at bo centralt, så en transformation ligger lige for, supplerer Hans Holmann fra Colliers i Vejle.

Colliers har rådgivet køber i forbindelse med handlen. Den kommunalt ejede bygning kom til at stå tom efter en større rokade blandt kommunens forskellige afdelinger.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11