23948sdkhjf

Fra Siemens-domicil til World Trade Center

Kongeegen A/S introducerer et af verdens største og mest anerkendte businessbrands i Danmark, når World Trade Center Ballerup slår dørene op den 12. september.
Danmarks første World Trade Center er en realitet, efter at organisationen bag det verdensomspændende brand – World Trade Center Association – i forrige uge udstedte sin officielle licens til World Trade Center Ballerup.

- Ideen om et World Trade Center i Danmark har været længe undervejs, og vi har arbejdet med flere forskellige beliggenheder og set-ups. Da vi i 2013 overtog Siemens tidligere hovedsæde i Ballerup, var muligheden der for at skabe et flerbrugerhus med de helt rigtige omgivelser og kvaliteter, siger Ib Henrik Rønje, ejer af og administrerende direktør i Kongeegen A/S samt bestyrelsesformand i det nystiftede datterselskab World Trade Center DK A/S.

Ejendommen rummer godt 16.000 m², som netop nu renoveres og indrettes med møde- og konferencefaciliteter, lobbyområde, kantine og fitnessrum samt en lang række servicerede kontorer i varierende størrelse fordelt på bygningens fire plan.

Ib Henrik Rønje fortæller, at Kongeegen løbende har været i dialog med World Trade Center Association i New York for at kunne efterleve de høje krav, der skal efterleves for at blive godkendt som licenstager af brand’et. Det gælder blandt andet krav til krav til ejendom, drift, indretning, serviceniveau, miljø og aktiviteter.

De kommende lejere i World Trade Center Ballerup – virksomheder, organisationer og iværksættere – vil ikke blot få del i et af verdens stærkeste brands inden for international handel. De vil samtidig få adgang til et stærkt og globalt netværk, der tæller flere end 300 centre fordelt på over 100 lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096