23948sdkhjf

Ejerskifte på trapperne

Tagpapgiganten Icopal er efter fremgang mere klar til ejerskifte end nogensinde. Dog har opkøb og outsourcing givet problemer viser 2006-regnskab.
Icopals ejere har længe ville sælge tagpapgiganten, og nu ser det ud til, at det bliver nemmere end ventet at finde en køber, skriver dagbladet Børsen. Det er byggeaktiviteten i såvel Danmark som i udlandet, der har forbedret vilkårene for koncernen, og dermed gjort virksomheden klar til et ejerskifte.

I følge friske tal er der fremgang både i omsætning og indtjening, men regnskabet afslører også at opkøb af virksomheder og outsourcing af produktionen til Slovakiet har kostet dyrt.

Icopals omsætning er steget fra 5,6 mia. kr. til 6,4 mia. kr., og driftsindtjeningen er steget 17% til 533 mio. kr. – og det er netop sidstnævnte stigning, der skal være med til at sikre ejerne af koncernen et ordentligt afkast ved salg.

Der oplyses dog ikke, om virksomhedens milliard-gæld er bragt ned.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088