1. etape af ferieboliger klar i Grenaa
De først 10 af i alt 44 feriehuse i Dronningens Ferieby i Grenaa er blevet renoveret og står klar til sommergæster. Byggeriet er udført i hovedentreprise af Aalsrode Tømrerfirma A/S.
I efteråret 2013 startede en gennemgribende renovering boligerne i Feriebyen, og nu er de første af 10 nyrenoverede huse så taget i brug. Husene fremstår i et lyst, moderne design og rummer mange detaljer og finesser, som sikrer tilgængelighed og handicapvenlighed i al ubemærkethed.
Renoveringen foregår i fire etaper. Rådgiverne bag ombygningen er L.B. Consult samt Friis & Moltke og byggeriet udføres i hovedentreprise af Aalsrode Tømrerfirma fra Grenaa, fremgår det af Dronningens Feriebys hjemmeside.
God feedback fra brugerne
Arkitektfirmaet Friis og Moltke har i arbejdet med
Fakta - Dronningens Ferieby
- Opført i 1990 af Scleroseforeningen
- Tegnet af arkitekt Erik Korshagen
- 44 ferieboliger på 75 m² med 6 sovepladser
- Kursusfaciliteter til 200 personer
renoveringen sikret, at fremtidige behov er dækket og den høje standard er bibeholdt – under stor hensyntagen til målgruppens særlige behov. I januar stod et prøvehus klar og er blevet testet af gæsterne selv.
- Opført i 1990 af Scleroseforeningen
- Tegnet af arkitekt Erik Korshagen
- 44 ferieboliger på 75 m² med 6 sovepladser
- Kursusfaciliteter til 200 personer
- Vi er glade for den feedback, vi har fået fra gæsterne på funktionalitet, tilgængelighed, bekvemmelighed og kvalitet. Det har været med til at sikre et godt resultat, og det er altafgørende for os, at vores gæster er tilfredse, udtaler Birthe Stengård Frank, manager Dronningens Ferieby.
Den omfattende renovering af de 44 boliger koster 36,9 mio. kr. og er efter planen færdigrenoveret inden 25 års jubilæet i 2015. De første 10 boliger nu til sommersæsonen, 20 boliger inden jul 2014 og de resterende 14 til vinterferien 2015.